Johanna læser samfundsfag på 6. semester. Samfundsfag er en to-faglig uddannelse. Det vil sige, at man har samfundsfag og et sidefag. Her har Johanna valgt sidefag i russisk. I afsnittet fortæller hun om de mange forskellige fordele, der er ved at kombinere to forskellige fagligheder.

Hun fortæller også om sin hverdag med læsning og undervisning. På samfundsfag lærer hun bl.a. om international politik og sociologi. Og så er studiet tæt knyttet til statskundskab - både fagligt og socialt.

Johanna fortæller også om de forskellige udvalg, man kan være med i på studiet. Hun har selv været en del af statskundskabsrevyen de seneste to år. Her nød hun at lære folk fra forskellige årgange at kende.

Til sidst i afsnittet fortæller hun om de forskellige karrieremuligheder, som uddannelsen åbner dørene for. Man kan bl.a. blive gymnasielærer i sine to fag, men der er også mange andre veje at gå.

Lyt med og bliv klogere på samfundsfag på KU.

Marcus læser medicinalkemi på 3. semester. På uddannelsen lærer han bl.a. om, hvordan medicin bliver fremstillet og optaget i kroppen.

I afsnittet fortæller Marcus om studiestarten på medicinalkemi. Han fortæller også om hverdagen, hvor han lærer om mange forskellige kemiske processer. Dem læser han om i bøgerne, men han er også i laboratoriet for at lave forsøg, og så bruger han meget tid på at lave regneopgaver.

Ift. fremtiden så kan den byde på mange forskellige jobs, men det er bl.a. oplagt at ende inden for medicinalindustrien.

På medicinalkemi kan man også deltage i kemirevyen, hvor Marcus har været en del af backstageholdet. Derudover findes der på studiet både et fest- og et brætspilsudvalg samt en strikkeklub, som sørger for hyggelige sociale aktiviteter.

Lyt med og bliv klogere på medicinalkemi på KU.

Anna læser klassisk græsk på 5. semester. På studiet lærer hun sproget oldgræsk og dykker ned i antikkens filosofi, historie og kultur.

I afsnittet fortæller Anna om nogle af de forskellige fag på uddannelsen. Fagene kan nemlig deles op i sproglige fag og kontekstmæssige fag. Anna dykker derfor ned i, hvad de to forskellige slags fag giver af viden.

Samtidig understreger hun, at man skal forvente, at sprog fylder meget på studiet. Man skal nemlig både lære oldgræsk og latin. Derfor tager bacheloren fire år i stedet for tre.

Dertil er Anna vild med litteratur, og så nyder hun at fordybe sig i det almenmenneskelige ved antikken, som er en del af vores kulturarv.

Anna beskriver også græsk som et helt unikt studiemiljø, hvor man hjælper hinanden fagligt og hygger sig socialt. Der er fx en lektiecafé, hvor man hjælper hinanden med de græske gloser, men man kan også ses til filmaftener og fredagsbar.

Til sidst stiller Anna skarpt på de forskellige fremtidsmuligheder, græsk kan føre med sig. Hun drømmer selv om at arbejde på et forlag, men det er også muligt at blive gymnasielærer eller arbejde med kommunikation.

Lyt med og bliv klogere på græsk på KU.

Victoria læser bioteknologi på 3. semester. På uddannelsen lærer man bl.a., hvordan vi kan fremstille plantebaseret kød eller udvikle nye vacciner.

I afsnittet fortæller Victoria om sin vej til studiet, som startede med, at hun læste en anden uddannelse i to år, inden hun fik øjnene op for bioteknologi. Dermed fik hun endnu en studiestart. På bioteknologi foregår den sammen med tre andre studier, hvilket gjorde, at Victoria hurtigt lærte folk fra andre uddannelser at kende.

Victoria fortæller også, at studiet både indeholder matematik, kemi og biologi, og at hun har fag som cellebiologi, mikrobiologi og almen kemi. Hun har både teoretisk undervisning og opgaver, og så bruger hun meget tid i laboratoriet.

På bioteknologi er der også mulighed for selv at tilrettelægge sin uddannelse. Fx skal Victoria have et valgfag om neuroscience.

Victoria er selv engageret i mange af de sociale muligheder på studiet. Hun har bl.a. været tutor. Derudover er der en forening for bioteknologistuderende, et arrangementudvalg og en jagtforening. Og så kan man altid bruge tid i fredagsbaren A-vej.

Lyt med og bliv klogere på bioteknologi på KU.

Amanda læser asienstudier – nærmere bestemt japanstudier. Hun har læst engelsk som hovedfag og tre år inde i hendes studier, har hun valgt japansk som sidefag. Selvom japansk er hendes sidefag, er hun startet på uddannelsen på lige fod med alle andre. Derfor deltog hun også i studiestarten, og har senere selv været tutor.

På japanstudier lærer man både om Japans kultur, historie og samfund. Men man lærer også at tale og skrive japansk.

En bachelor med hovedfag i japanstudier tager 4 år, fordi man skal lære et helt nyt sprog. Desuden skal man på et udvekslingsophold til Japan. I afsnittet fortæller Amanda om, at hun var et semester i Kyoto, hvor hun for alvor fik sproget ind under huden og blev klogere på den japanske kultur.

Du kan også høre om de forskellige fag på japanstudier og det sociale miljø. Du kan bl.a. deltage i japancaféen hver torsdag eller hænge ud i studiecaféen eller fredagsbaren.

Til sidst fortæller Amanda om de forskellige jobmuligheder. Man kan bl.a. arbejde som oversætter, underviser, diplomat eller beskæftige sig med international handel og turisme.

Lyt med og bliv klogere på asien- og japanstudier på KU.

I dette specialafsnit af KU studieliv kan du møde Astrid og Valder, som begge har været på udveksling.

Valder studerer økonomi og læste et semester på University of Calgary i Canada i foråret 2023. Astrid har en bachelor i naturressourcer og var via en særlig ordning et helt år i Berkeley i Californien i 22/23.

I afsnittet fortæller de hver især om deres oplevelser med at tage på udveksling. Hvordan lærte de folk at kende i et helt nyt land? Hvordan var det faglige niveau? Og hvordan fik de økonomien til at hænge sammen? Alt det og meget mere kan du høre om i afsnittet.

Astrid og Valder fortæller også om, hvorfor de tog på udveksling, og hvordan deres hverdag så ud i hver deres college-boble. Astrid blev en del af et a cappella-kor, og Valder brugte bl.a. sine weekender på at stå på ski og udforske den canadiske natur.

Til slut fortæller de også, hvad opholdet har givet dem, efter de er kommet hjem til Danmark.

Lyt med, og bliv klogere på at tage på udveksling med KU.

Du kan læse mere på: studier.ku.dk/bachelor/udland.

Matilde læser religionsvidenskab på 3. semester. På studiet lærer hun om de forskellige verdensreligioner, deres historie og betydning i samfundet.

I afsnittet fortæller Matilde om studiestarten på religionsvidenskab og hvordan hun personligt skulle vænne sig til en ny måde at gå i skole på, hvor hverdagen er anderledes end i gymnasiet. Hun fortæller om sin rustur, der gjorde, at årgangen hurtigt blev rystet sammen socialt.

Det tager 3,5 år at læse en bachelor i religionsvidenskab. Her kommer man bl.a. igennem fag som religionssociologi og propædeutik, hvor man lærer et sprog. Her har Matilde valgt at studere oldgræsk.

Derudover har man en masse valgfag, så man selv kan præge uddannelsen alt efter, hvad man synes er spændende.

I afsnittet kommer Matilde også omkring fremtidsmulighederne efter studiet, hvor man bl.a. kan arbejde som underviser, forsker eller inden for kommunikation eller museumsarbejde.

Lyt med og bliv klogere på religionsvidenskab på KU.

Clara læser filosofi på 5. semester. Her stiller man store spørgsmål om moral og etik, og man bliver trænet i at forstå andre menneskers måde at se verden på. Ifølge Clara har studiet styrket hendes evne til at analysere, reflektere og udfordre hverdagen.

I afsnittet deler Clara sin oplevelse af at vænne sig til livet på uni. Hun syntes, det var svært at læse de filosofiske tekster i starten. Derfor brugte hun sin studiegruppe til at forstå og diskutere dem.

Clara giver også indblik i studiets forskellige fag og alle mulighederne for at skræddersy uddannelsen. Man kan nemlig både tage i praktik, på udveksling eller vælge valgfag.

På filosofi kan man engagere sig i caféen, studiets tidsskrift eller fagrådet. Dertil fremhæver Clara to mentorordninger, hvor hver studerende har deres egen mentor, som guider og støtter dem i studielivet.

Afsnittet dykker også ned i studiets mange muligheder for job. Clara fortæller, at man fx kan blive gymnasielærer, forsker, kommunikatør eller arbejde for NGO'er og politiske organisationer.

Lyt med og bliv klogere på filosofi på KU.

Laura læser tysk sprog og kultur på 3. semester. På uddannelsen lærer hun både at tale og skrive tysk, men hun dykker også ned i den tyske kultur og historie.

I afsnittet fortæller Laura om de forskellige fag på uddannelsen. Her læser man både tysk litteratur, lærer om samfundsforhold og nørder grammatik.

Hun fortæller også om, hvordan det i starten var nervepirrende at skulle kaste sig ud i at snakke tysk. Men sprogundervisningen blev opdelt efter niveau, og det gav et trygt læringsmiljø, hvilket hurtigt hjalp hende på vej. I dag synes hun, det er fedt at se, hvor meget hun har udviklet sig sprogligt.

I afsnittet fortæller Laura om det sociale miljø på studiet. Hendes oplevelse er, at der er et godt fællesskab både på holdet og på tværs af årgangene. Når man læser tysk, kan man bl.a. deltage i årsfesten, julefrokosten eller hænge ud i caféen “Ambassaden”.

Når det kommer til fremtiden, drømmer Laura om at blive gymnasielærer, da hun rigtig godt kan lide at undervise. Men hun siger også, at tysk kan åbne mange andre døre, hvilket hun kommer ind på i afsnittet.

Lyt med og bliv klogere på tysk sprog og kultur på KU.

Louise læser grønlandske og arktiske studier på 5. semester. På uddannelsen lærer hun det grønlandske sprog og om kulturen og samfundsforholdene i Grønland og Arktis.

Bacheloruddannelsen tager 3,5 år. Det gør den, fordi man har et halvt år mere end normalt til at lære sproget.

I afsnittet fortæller Louise, at grønlandske og arktiske studier er et småt studie med et tæt studiemiljø. Man er få studerende, og derfor får man et tæt forhold til sine medstuderende og undervisere.

Hun fortæller også om sin egen vej til studiet og fremtidsdrømmene for, hvor uddannelsen kan føre hende hen. Umiddelbart tænker hun, at det kunne være spændende at forske, når hun er færdig.

Men andre fremtidsmuligheder er at arbejde på en ambassade, undervise på Grønlands universitet eller arbejde i de grønlandske huse, som man bl.a. finder i København, Odense og Århus.

I løbet af uddannelsen har man også en række tilvalgsfag, som gør, at man selv kan tilrettelægge sin uddannelse efter, hvad man synes er interessant. Her skal Louise i praktik på et museum i Grønland.

Lyt med, og bliv klogere på grønlandske og arktiske studier på KU.