En special om SPS

Hvilke muligheder er der for at få særlig støtte til din uddannelse?

Dette afsnit handler om særlig støtte og SPS, som står for specialpædagogisk støtte.

I afsnittet fortæller to studerende, Vanilla og Natacha, om, hvordan de får støtte til deres uddannelse. SPS favner bredt og er en hjælp, man kan få, hvis man for eksempel har en funktionsnedsættelse eller en diagnose. Vanilla er ordblind, og Natacha har ADHD og autisme, og derfor får de forskellige typer af støtte.

Vanilla og Natacha fortæller om deres op- og nedture på uni, og hvilken forskel SPS-støtten har gjort for deres studieliv.

Lyt med, og bliv klogere på SPS på KU.

Bioinformatik

Kian og Konrad læser bioinformatik og skal til at starte på uddannelsens andet år. Bioinformatik bruger programmering og matematik til at analysere biologi. Man har fag inden for både matematik, biologi og machine learning. Uddannelsen er ny på KU og blev oprettet i 2024. Derfor er Kian og Konrad en del af den første årgang på uddannelsen. I afsnittet fortæller de om at finde sig til rette på uni og skabe nye traditioner. De fortæller om deres hverdag, og hvad de drømmer om at arbejde med i fremtiden – inden for et felt, hvor teknologien hurtigt udvikler sig. Lyt med, og bliv klogere på bioinformatik på KU.

Mellemøstens sprog og samfund (ægyptologi)

Emma læser Mellemøstens sprog og samfund på 2. semester med specialisering i ægyptologi. Uddannelsen giver dig indblik i oldtidens kultur, sprog og historie i Mellemøsten, og du kan vælge at fordybe dig i assyriologi, Mellemøstens arkæologi eller ægyptologi.

Emma fortæller om hverdagen på studiet, hvor du arbejder med både kultur, historie og sprog. Det gamle Ægypten er omdrejningspunktet, og du lærer blandt andet at læse ægyptiske hieroglyffer.

Som uddannet ægyptolog kan du arbejde med oversættelse, kulturformidling og undervisning.

I afsnittet får også et indblik i studiemiljøet, som er et lille studie præget af et tæt fællesskab på tværs af årgange og studieretninger.

Lyt med og find ud af, om ægyptologi på KU er noget for dig.

Mellemøstens sprog og samfund (Mellemøstens arkæologi)

Kimmie og Nicoline har begge en bachelor i Mellemøstens arkæologi og læser nu på kandidaten. Uddannelsen kombinerer teori og praksis og giver dig mulighed for både at arbejde med historiske analyser og at prøve kræfter med arkæologisk feltarbejde.

På studiet lærer du at undersøge og fortolke fortidens samfund gennem arkæologiske fund, og du får indblik i de metoder og teknikker, der bruges i arkæologien. Som en del af uddannelsen deltager du blandt andet i udgravninger, hvor du får hands-on erfaring med det praktiske arbejde i felten.

I afsnittet fortæller Kimmie og Nicoline om hverdagen på studiet, undervisningen og de forskellige fag, du møder undervejs. De giver også et indblik i studiemiljøet, hvor der er et stærkt fællesskab på tværs af årgange, og hvor både det faglige og sociale engagement spiller en stor rolle.

Lyt med og få en fornemmelse af, om Mellemøstens arkæologi på KU er den rette uddannelse for dig.