Dec 26, 2024

I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit tager vores værter Hans og Mathias ud for at løbe med Sofie. Hun læser økonomi på KU og er en del af styregruppen i Økonomisk løbeklub, hvor hun faciliterer sociale arrangementer.

Når man kommer fra Jylland og vennerne er rejst til Århus, kan det nemlig være hårdt at flytte til hovedstaden alene. Men de venskaber, der ventede i Økonomisk Løbeklub, skulle vise sig at gøre livet i København meget nemmere for Sofie.

Salomonvest, hurtigbriller og ”sub20” er altså ord, der har taget Sofie med storm.

I afsnittet taler Sofie derfor om, hvad et ugentligt halvmaraton med hendes mor betød for deres forhold, hvorfor et løbefællesskab er fedt, om grejkulturen og om løbeklubber har taget overhånd.

I Økonomisk Løbeklub er det dog ikke først over målstregen, der tæller. Det er dét at løbe sammen. Er du interesseret, så snør skoene og lyt med!

Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.