Dec 9, 2024

Lasse læser hovedfag i historie og sidefag i biologi. Han går på 5. år og er i gang med at uddanne sig til gymnasielærer, så han i fremtiden kan undervise i begge fag.

I afsnittet fortæller han om, hvordan man bliver gymnasielærer, og hvorfor han gerne vil undervise i gymnasiet. Lasse kommer også ind på, hvad man skal igennem, før man er klar til at undervise, når man er færdiguddannet.

Dertil stiller han skarpt på, hvordan han har oplevet at studere på to forskellige fakulteter på KU og om fordelene og ulemperne ved det.

I slutningen af afsnittet deler han sine tanker om snart at skulle stå foran en gymnasieklasse.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan man bliver gymnasielærer.