Ayo læser mellemøstens sprog og samfund på 3. semester.

Når man læser mellemøstens sprog og samfund, vælger man at specialisere sig i enten arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk. Her har Ayo valgt persisk, som man taler i Iran.

Mellemøstens sprog og samfund er et småt studie, hvor man oftest er opdelt i sprogfagene. Fag om litteratur, kultur og historie i Mellemøsten har man dog sammen med de andre sprog.

Uddannelsen tager 3,5 år og inkluderer bl.a. et udvekslingsophold. Her skal Ayo til Tyrkiet for at gå på en sprogskole, hvor hun kan studere persisk.

I afsnittet fortæller Ayo også om, hvordan hun har oplevet dét at skulle lære et helt nyt sprog, og hvordan hun løbende har udviklet sig.

Hun fortæller også om hverdagen på studiet, fremtidsmulighederne og studiemiljøet.

Derudover deler Ayo sine erfaringer med at lide af eksamensangst. Hun kommer derfor med sine bedste råd til, hvordan man kan overkomme det og få en god oplevelse med især de mundtlige eksamener.

Lyt med og bliv klogere på mellemøstens sprog og samfund på KU.

Bastian og Mikkel læser på deres 7. semester af moderne Indien og Sydasienstudier. Her lærer de om Indiens kultur, samfundsforhold og sproget hindi.

Uddannelsen tager fire år i stedet for tre, som en bachelor normalt tager. Undervejs skal man et semester på udveksling, og så har man tilvalgsfag, som gør det muligt at dreje uddannelsen i den retning, man synes er spændende.

Her har Mikkel været i praktik hos et konsulentfirma, og Bastian har valgfag på musikvidenskab.

I afsnittet fortæller de om deres oplevelse med at starte på studiet sammen og om løbende at hjælpe hinanden, når studiet har været udfordrende.

I podcasten dykker de også ned i de forskellige sprog- og samfundsorienterede fag, man kommer igennem. Og så fortæller de om at turde kaste sig ud i at tale hindi og om det trygge læringsmiljø, der er på studiet - også når det går mindre godt.

Lyt med, og bliv klogere på moderne Indien og Sydasienstudier på KU.

Louise læser grønlandske og arktiske studier på 5. semester. På uddannelsen lærer hun det grønlandske sprog og om kulturen og samfundsforholdene i Grønland og Arktis.

Bacheloruddannelsen tager 3,5 år. Det gør den, fordi man har et halvt år mere end normalt til at lære sproget.

I afsnittet fortæller Louise, at grønlandske og arktiske studier er et småt studie med et tæt studiemiljø. Man er få studerende, og derfor får man et tæt forhold til sine medstuderende og undervisere.

Hun fortæller også om sin egen vej til studiet og fremtidsdrømmene for, hvor uddannelsen kan føre hende hen. Umiddelbart tænker hun, at det kunne være spændende at forske, når hun er færdig.

Men andre fremtidsmuligheder er at arbejde på en ambassade, undervise på Grønlands universitet eller arbejde i de grønlandske huse, som man bl.a. finder i København, Odense og Århus.

I løbet af uddannelsen har man også en række tilvalgsfag, som gør, at man selv kan tilrettelægge sin uddannelse efter, hvad man synes er interessant. Her skal Louise i praktik på et museum i Grønland.

Lyt med, og bliv klogere på grønlandske og arktiske studier på KU.

Laura læser tysk sprog og kultur på 3. semester. På uddannelsen lærer hun både at tale og skrive tysk, men hun dykker også ned i den tyske kultur og historie.

I afsnittet fortæller Laura om de forskellige fag på uddannelsen. Her læser man både tysk litteratur, lærer om samfundsforhold og nørder grammatik.

Hun fortæller også om, hvordan det i starten var nervepirrende at skulle kaste sig ud i at snakke tysk. Men sprogundervisningen blev opdelt efter niveau, og det gav et trygt læringsmiljø, hvilket hurtigt hjalp hende på vej. I dag synes hun, det er fedt at se, hvor meget hun har udviklet sig sprogligt.

I afsnittet fortæller Laura om det sociale miljø på studiet. Hendes oplevelse er, at der er et godt fællesskab både på holdet og på tværs af årgangene. Når man læser tysk, kan man bl.a. deltage i årsfesten, julefrokosten eller hænge ud i caféen “Ambassaden”.

Når det kommer til fremtiden, drømmer Laura om at blive gymnasielærer, da hun rigtig godt kan lide at undervise. Men hun siger også, at tysk kan åbne mange andre døre, hvilket hun kommer ind på i afsnittet.

Lyt med og bliv klogere på tysk sprog og kultur på KU.

Clara læser filosofi på 5. semester. Her stiller man store spørgsmål om moral og etik, og man bliver trænet i at forstå andre menneskers måde at se verden på. Ifølge Clara har studiet styrket hendes evne til at analysere, reflektere og udfordre hverdagen.

I afsnittet deler Clara sin oplevelse af at vænne sig til livet på uni. Hun syntes, det var svært at læse de filosofiske tekster i starten. Derfor brugte hun sin studiegruppe til at forstå og diskutere dem.

Clara giver også indblik i studiets forskellige fag og alle mulighederne for at skræddersy uddannelsen. Man kan nemlig både tage i praktik, på udveksling eller vælge valgfag.

På filosofi kan man engagere sig i caféen, studiets tidsskrift eller fagrådet. Dertil fremhæver Clara to mentorordninger, hvor hver studerende har deres egen mentor, som guider og støtter dem i studielivet.

Afsnittet dykker også ned i studiets mange muligheder for job. Clara fortæller, at man fx kan blive gymnasielærer, forsker, kommunikatør eller arbejde for NGO'er og politiske organisationer.

Lyt med og bliv klogere på filosofi på KU.

Matilde læser religionsvidenskab på 3. semester. På studiet lærer hun om de forskellige verdensreligioner, deres historie og betydning i samfundet.

I afsnittet fortæller Matilde om studiestarten på religionsvidenskab og hvordan hun personligt skulle vænne sig til en ny måde at gå i skole på, hvor hverdagen er anderledes end i gymnasiet. Hun fortæller om sin rustur, der gjorde, at årgangen hurtigt blev rystet sammen socialt.

Det tager 3,5 år at læse en bachelor i religionsvidenskab. Her kommer man bl.a. igennem fag som religionssociologi og propædeutik, hvor man lærer et sprog. Her har Matilde valgt at studere oldgræsk.

Derudover har man en masse valgfag, så man selv kan præge uddannelsen alt efter, hvad man synes er spændende.

I afsnittet kommer Matilde også omkring fremtidsmulighederne efter studiet, hvor man bl.a. kan arbejde som underviser, forsker eller inden for kommunikation eller museumsarbejde.

Lyt med og bliv klogere på religionsvidenskab på KU.

I dette specialafsnit af KU studieliv kan du møde Astrid og Valder, som begge har været på udveksling.

Valder studerer økonomi og læste et semester på University of Calgary i Canada i foråret 2023. Astrid har en bachelor i naturressourcer og var via en særlig ordning et helt år i Berkeley i Californien i 22/23.

I afsnittet fortæller de hver især om deres oplevelser med at tage på udveksling. Hvordan lærte de folk at kende i et helt nyt land? Hvordan var det faglige niveau? Og hvordan fik de økonomien til at hænge sammen? Alt det og meget mere kan du høre om i afsnittet.

Astrid og Valder fortæller også om, hvorfor de tog på udveksling, og hvordan deres hverdag så ud i hver deres college-boble. Astrid blev en del af et a cappella-kor, og Valder brugte bl.a. sine weekender på at stå på ski og udforske den canadiske natur.

Til slut fortæller de også, hvad opholdet har givet dem, efter de er kommet hjem til Danmark.

Lyt med, og bliv klogere på at tage på udveksling med KU.

Du kan læse mere på: studier.ku.dk/bachelor/udland.

Amanda læser asienstudier – nærmere bestemt japanstudier. Hun har læst engelsk som hovedfag og tre år inde i hendes studier, har hun valgt japansk som sidefag. Selvom japansk er hendes sidefag, er hun startet på uddannelsen på lige fod med alle andre. Derfor deltog hun også i studiestarten, og har senere selv været tutor.

På japanstudier lærer man både om Japans kultur, historie og samfund. Men man lærer også at tale og skrive japansk.

En bachelor med hovedfag i japanstudier tager 4 år, fordi man skal lære et helt nyt sprog. Desuden skal man på et udvekslingsophold til Japan. I afsnittet fortæller Amanda om, at hun var et semester i Kyoto, hvor hun for alvor fik sproget ind under huden og blev klogere på den japanske kultur.

Du kan også høre om de forskellige fag på japanstudier og det sociale miljø. Du kan bl.a. deltage i japancaféen hver torsdag eller hænge ud i studiecaféen eller fredagsbaren.

Til sidst fortæller Amanda om de forskellige jobmuligheder. Man kan bl.a. arbejde som oversætter, underviser, diplomat eller beskæftige sig med international handel og turisme.

Lyt med og bliv klogere på asien- og japanstudier på KU.

Victoria læser bioteknologi på 3. semester. På uddannelsen lærer man bl.a., hvordan vi kan fremstille plantebaseret kød eller udvikle nye vacciner.

I afsnittet fortæller Victoria om sin vej til studiet, som startede med, at hun læste en anden uddannelse i to år, inden hun fik øjnene op for bioteknologi. Dermed fik hun endnu en studiestart. På bioteknologi foregår den sammen med tre andre studier, hvilket gjorde, at Victoria hurtigt lærte folk fra andre uddannelser at kende.

Victoria fortæller også, at studiet både indeholder matematik, kemi og biologi, og at hun har fag som cellebiologi, mikrobiologi og almen kemi. Hun har både teoretisk undervisning og opgaver, og så bruger hun meget tid i laboratoriet.

På bioteknologi er der også mulighed for selv at tilrettelægge sin uddannelse. Fx skal Victoria have et valgfag om neuroscience.

Victoria er selv engageret i mange af de sociale muligheder på studiet. Hun har bl.a. været tutor. Derudover er der en forening for bioteknologistuderende, et arrangementudvalg og en jagtforening. Og så kan man altid bruge tid i fredagsbaren A-vej.

Lyt med og bliv klogere på bioteknologi på KU.

Anna læser klassisk græsk på 5. semester. På studiet lærer hun sproget oldgræsk og dykker ned i antikkens filosofi, historie og kultur.

I afsnittet fortæller Anna om nogle af de forskellige fag på uddannelsen. Fagene kan nemlig deles op i sproglige fag og kontekstmæssige fag. Anna dykker derfor ned i, hvad de to forskellige slags fag giver af viden.

Samtidig understreger hun, at man skal forvente, at sprog fylder meget på studiet. Man skal nemlig både lære oldgræsk og latin. Derfor tager bacheloren fire år i stedet for tre.

Dertil er Anna vild med litteratur, og så nyder hun at fordybe sig i det almenmenneskelige ved antikken, som er en del af vores kulturarv.

Anna beskriver også græsk som et helt unikt studiemiljø, hvor man hjælper hinanden fagligt og hygger sig socialt. Der er fx en lektiecafé, hvor man hjælper hinanden med de græske gloser, men man kan også ses til filmaftener og fredagsbar.

Til sidst stiller Anna skarpt på de forskellige fremtidsmuligheder, græsk kan føre med sig. Hun drømmer selv om at arbejde på et forlag, men det er også muligt at blive gymnasielærer eller arbejde med kommunikation.

Lyt med og bliv klogere på græsk på KU.

Marcus læser medicinalkemi på 3. semester. På uddannelsen lærer han bl.a. om, hvordan medicin bliver fremstillet og optaget i kroppen.

I afsnittet fortæller Marcus om studiestarten på medicinalkemi. Han fortæller også om hverdagen, hvor han lærer om mange forskellige kemiske processer. Dem læser han om i bøgerne, men han er også i laboratoriet for at lave forsøg, og så bruger han meget tid på at lave regneopgaver.

Ift. fremtiden så kan den byde på mange forskellige jobs, men det er bl.a. oplagt at ende inden for medicinalindustrien.

På medicinalkemi kan man også deltage i kemirevyen, hvor Marcus har været en del af backstageholdet. Derudover findes der på studiet både et fest- og et brætspilsudvalg samt en strikkeklub, som sørger for hyggelige sociale aktiviteter.

Lyt med og bliv klogere på medicinalkemi på KU.

Johanna læser samfundsfag på 6. semester. Samfundsfag er en to-faglig uddannelse. Det vil sige, at man har samfundsfag og et sidefag. Her har Johanna valgt sidefag i russisk. I afsnittet fortæller hun om de mange forskellige fordele, der er ved at kombinere to forskellige fagligheder.

Hun fortæller også om sin hverdag med læsning og undervisning. På samfundsfag lærer hun bl.a. om international politik og sociologi. Og så er studiet tæt knyttet til statskundskab - både fagligt og socialt.

Johanna fortæller også om de forskellige udvalg, man kan være med i på studiet. Hun har selv været en del af statskundskabsrevyen de seneste to år. Her nød hun at lære folk fra forskellige årgange at kende.

Til sidst i afsnittet fortæller hun om de forskellige karrieremuligheder, som uddannelsen åbner dørene for. Man kan bl.a. blive gymnasielærer i sine to fag, men der er også mange andre veje at gå.

Lyt med og bliv klogere på samfundsfag på KU.

Dette afsnit af KU studieliv handler både om forhistorisk arkæologi og klassisk arkæologi.

Zeenat læser klassisk arkæologi, og Clara læser forhistorisk arkæologi - begge på 3. semester. De to studier er søstrestudier, og derfor har Zeenat og Clara en række metodefag sammen, men hver deres periodefag. Her lærer Zeenat om antikkens Grækenland og romerriget, mens Clara lærer om sten-, bronze- og jernalderen samt vikingetiden i Norden.

I afsnittet fortæller de om hver deres vej til studiet og om deres fælles introuge, hvor de lærte hinanden at kende.

De fortæller også om forskellige fag på uddannelsen og om de obligatoriske seminarudgravninger, som er et forløb, hvor de får praktisk erfaring med arkæologiske udgravninger.

Zeenat og Clara fortæller også om studiernes fagråd og foreninger, hvor man som studerende kan deltage i en række forskellige sociale og faglige events, der ifølge dem styrker studiets fællesskab.

Lyt med og bliv klogere på både forhistorisk og klassisk arkæologi på KU.

Bertram læser statskundskab på 5. semester. På uddannelsen beskæftiger han sig med forskellige politiske processer og samfundsstrukturer. Ifølge Bertram ender man med at blive en altmuligmand på forvaltningsområdet.

I afsnittet deler Bertram sine oplevelser med introforløbet og studiestarten, der hjælper de nye studerende med at finde fodfæste på uddannelsen. Han fortæller også om det sociale liv, hvor man bl.a. kan engagere sig i en international debatklub, studiebladet "Med andre ord", revyen eller politiske foreninger.

Bertram går også i dybden med de forskellige fag på uddannelsen, der spænder fra dansk og international politik til økonomi, sociologi, offentlig forvaltning og metode. Det faglige studieliv indebærer en blanding af læsning, opgaveløsning og samarbejde i studiegrupper.

Bertram deler også sin erfaring med eksaminer og forventningspres – og hvordan han har håndteret situationerne, hvor tingene ikke altid gik som planlagt.

Lyt med og bliv klogere på statskundskab på KU.

Emma læser lingvistik på 3. semester. Lingvistik betyder sprogvidenskab. På uddannelsen går man i dybden med sprog som begreb og ser bl.a. nærmere på, hvordan forskellige sprog er bygget op.

I afsnittet fortæller Emma om sin hverdag på lingvistik. I undervisningen er der mange øvelser og gruppearbejde. Det betyder, at man får lov til diskutere opgaver og spørgsmål med sin underviser og medstuderende. Man sidder altså ikke kun i en forelæsningssal og lytter.

Derudover er der læsningen til timerne. Her tager Emma på læsesal, og oftest sidder hun sammen med andre for at holde motivationen oppe.

På 3. semester af lingvistik vælger man en specialisering i enten funktionel-kognitiv lingvistik eller indoeuropæisk. Hvad de hver især går ud på, sætter Emma også nogle ord på i afsnittet.

Derudover kommer hun ind på det sociale liv på studiet.

Lyt med og bliv klogere på lingvistik på KU.

Amanda læser europæisk etnologi på 3. semester. Uddannelsen blander humaniora og samfundsvidenskab, og så tager den udgangspunkt i Europa, når man lærer om kulturforståelse og kulturanalyse.

I afsnittet fortæller Amanda om, hvordan hun lærer om forskellige kulturer og måder at leve på - både tidligere i historien og nu. Bl.a. har hun fag om hverdagslivets kulturhistorie, hvor hun analyserer vores måde at leve på.

På studiet arbejder man også med kvalitative metoder, feltarbejde og interviews. Fx har Amanda skrevet opgave om fællesskabet i Indre Missions ungdom. Her var hendes studiegruppe selv ude for at observere et arrangement.

Amanda fortæller også om det sociale og faglige fællesskab. Hun oplevede, at hendes årgang blev rystet godt sammen i introugen og bagefter har holdt det sociale ved lige ved bl.a. at holde julefrokost. Snart venter der også en studietur.

Amanda stiller også skarpt på, hvordan man kan arbejde med fx formidling eller dataanalyse efter studiet.

Lyt med og bliv klogere på europæisk etnologi på KU.

Esther læser fransk sprog og kultur på 3. semester. På uddannelsen lærer man både at tale og skrive fransk, men man dykker også ned i de fransktalende landes kultur og historie.

I afsnittet fortæller Esther om sin kærlighed til de franske manerer, det smukke sprog og den gode mad.

Hun fortæller, hvordan det både er udfordrende og fedt at lære at tale fransk og udvikle sine sproglige kompetencer. På studiet arbejder man både med fransk grammatik, udtale og oversættelse. Derudover har man også samtaler og læser tekster om de fransktalende landes kultur.

I afsnittet fortæller Esther også om det sociale på franskstudiet, hvor der er et stærkt fagligt sammenhold, hvor man hjælper hinanden. Derudover er der hvert år en studietur, hvor man bliver rystet godt sammen på tværs af årgange.

Esther drømmer selv om at blive gymnasielærer, idet hun har fået øjnene op for at undervise. Men hun understreger, at fransk kan åbne mange andre døre, hvilket hun uddyber i afsnittet.

Lyt med og bliv klogere på fransk sprog og kultur på KU.

Sagar læser fysik på 3. semester. I afsnittet fortæller han om studiestarten på fysik, som både inkluderer et fagligt kickstartforløb og en social introuge, hvor man bliver rystet godt sammen.

Han fortæller også om fagene på studiet, hvor man både har fag inden for matematik og fysik. Man lærer bl.a. om relativitetsteori, termodynamik og kvantemekanik. Derudover er der en række valgfrie kurser, som man kan vælge ud fra ens egne interesser.

Hverdagen på fysikstudiet har også en praktisk dimension, da man både arbejder med forsøg i laboratoriet og programmering. I Sagars gruppe har de fx målt lysets hastighed for efterfølgende at regne på resultaterne.

I afsnittet fortæller Sagar også om, hvordan fysik er et socialt studie. Man kan deltage i filmaftener, fredagsbar og fysikrevyen.

Lyt med og bliv klogere på fysik på KU.

Signe læser indianske sprog og kulturer på 7. semester. Det er en tværfaglig uddannelse, hvor man bl.a. lærer om arkæologi, sprog og historie. På studiet er fokus på det mesoamerikanske område og mayaindianerne og aztekernes samfund før kolonialiseringen.

I afsnittet fortæller Signe om, hvordan hun selv blev fascineret af mellemamerika og områdets pyramider. Hun elsker at dykke ned i de gamle rigers mystiske fortid ved bl.a. at læse glyffer.

Signe fortæller også om jobmulighederne, og at man kan tage på udveksling eller praktik i udlandet. Selv skal hun bruge et semester i Guatamala for at arbejde for en NGO.

I afsnittet kan du høre Signes tanker om, hvordan det er at gå på et af Danmarks mindste studier. Selvom der kun er en håndfuld studerende på hver årgang, er der et stærkt sammenhold på tværs af dem. Man mødes bl.a. i spanskklubben eller på instituttets studiecafé “Orient Espresso”.

Lyt med og bliv klogere på indianske sprog og kulturer.

Frederik læser matematik-økonomi på 5. semester. På uddannelsen får man et matematisk fundament, som kan bruges til at forstå økonomiske modeller og sammenhænge.

I afsnittet fortæller Frederik om sin egen direkte overgang fra gymnasiet til universitetet, og hvordan han oplevede både det faglige og sociale.

Frederik giver dig også et indblik i, hvordan en helt almindelig studiedag kan se ud for ham. På sådan en dag har han bl.a. forelæsninger, gruppearbejde og hyggelige pauser i studiecaféen med bordfodbold eller i universitetsparken.

Derudover fortæller Frederik om de forskellige fremtidsmuligheder studiet åbner op for. Man kan bl.a. arbejde med forskning, i et ministerium eller i den finansielle sektor.

Lyt med og bliv klogere på matematik-økonomi på KU.

Jonas læser landskabsarkitektur på 5. semester. Det er et studie, hvor arkitektur og biologi er i fokus. Samtidig får man lov til at arbejde kreativt ved at designe byrum og landskaber. På uddannelsens 3. år specialiserer man sig inden for enten byplanlægning eller landskabsdesign.

I afsnittet fortæller Jonas om sin studiestart og uddannelsens sociale udvalg, som gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende. Der er bl.a. festudvalget, materialebiksen og rejseudvalget, som planlægger fester, loppemarkeder og rejser.

Jonas fortæller også om uddannelsens teoretiske og praktiske fag. I de praksisnære fag laver man designforslag og projekter - her bruges tiden på både at tegne og bygge modeller.

I afsnittet fortæller Jonas også om det virksomhedsprojekt, som ligger i slutningen af bacheloren. Her kan man fx komme i praktik i en kommune eller hos en tegnestue.

Lyt med og bliv klogere på landskabsarkitektur på KU.

Cirkeline læser veterinærmedicin på 6. semester. Hun har nemlig altid haft en drøm om at blive dyrlæge. På veterinærmedicin lærer man bl.a. om anatomi, cellebiologi, kemi og zoologi. Samtidig er uddannelsen den eneste indgang i Danmark til at blive dyrlæge.

I afsnittet fortæller Cirkeline om sin egen studiestart, og hvordan hun det efterfølgende år var vejleder for den nye årgang. Hun beskriver veterinærmedicin som et socialt studie med mange forskellige muligheder for at engagere sig - eksempelvis findes der på studiet både fredagsbar, jagtforening og en festival.

Derudover fortæller Cirkeline om fremtidsmulighederne, som ikke blot omfatter at blive dyrlæge, men også at arbejde med dyr på andre måder fx inden for forskning eller i private virksomheder.

Lyt med og bliv klogere på veterinærmedicin på KU.

Cecilie læser odontologi på 2. semester. Odontologi er bedre kendt som tandlægestudiet, og her lærer man om munden, tændernes sundhed og håndværket bag behandling af tænderne.

I afsnittet fortæller Cecilie om uddannelsens opbygning. I starten lærer man nemlig en del om kemi og humanbiologi. Men senere bliver uddannelsen mere praktisk, fordi man kommer i klinik og får erfaring med patienter.

Dertil beskriver Cecilie studiet som meget socialt, fordi man lærer hinanden at kende på tværs af årgange og hjælper hinanden med at komme igennem læsning og eksamener.

I afsnittet fortæller Cecilie også, at hun får SPS, hvilket betyder specialpædagogisk støtte. Hun har nemlig ADHD, og derfor har hun brug for lidt ekstra hjælp i hverdagen. En hjælp som hun beskriver som afgørende for hendes studieliv.

Du kan læse mere om SPS-støtte her: https://studier.ku.dk/bachelor/saerlig-stoette/

Lyt med og bliv klogere på odontologi på KU.

Emil læser fødevarer og ernæring på 4. semester. På uddannelsen vælger man at specialisere sig inden for sundhed og ernæring, kvalitet og teknologi eller som fødevareingeniør. Emil har valgt specialiseringen som fødevareingeniør.

På studiet får Emil en bred forståelse for fysik, kemi og biologi, og samtidig får han et videnskabeligt perspektiv på mad. Dertil lærer han, hvordan man bedst producerer, udvikler og opbevarer fødevarer.

Men uddannelsen har også et praktisk aspekt. Fx har Emil lavet et projekt, hvor han skulle producere sin egen leverpostej for bagefter at analysere den.

Med uddannelsen bliver Emil ekspert i fødevarer, og det betyder, at han fx kan arbejde som mejeri-ingeniør, være med til at udvikle nye fødevarer eller arbejde med enzymer.

I afsnittet fortæller Emil også om det sociale på studiet. Han stiller bl.a. skarpt på introforløbet og fredagsbaren Acaciavej, som er et samlingspunkt for de studerende.

Lyt med og bliv klogere på fødevarer og ernæring på KU.

Alberte læser sociologi på 6. semester. I afsnittet fortæller hun om sin studiestart, og om at hun i begyndelsen tvivlede på sine egne evner. Senere fandt hun dog glæden ved at være i et fællesskab med mennesker, der havde den samme faglige interesse som hende selv.

Studiet i sociologi kræver en interesse for samfundet og giver mulighed for at reflektere over store samfundsmæssige spørgsmål. Man har både metodiske og teoretiske fag, som man ofte bruger til at undersøge sociale fænomener.

I afsnittet fortæller Alberte, at man kan forme uddannelsen efter egne interesser og både har mulighed for at vælge valgfag, tage i praktik eller på udveksling. Og når man en dag er færdig med at studere sociologi, kan fremtidsmulighederne være inden for fx organisationsarbejde, HR eller forskning.

Når snakken falder på det sociale, er der både caféen og fredagsbaren Katten, fagrådet og fodboldholdet, som skaber et godt studiemiljø.

Lyt med og bliv klogere på sociologi på KU.

Emil læser biokemi på 6. semester. På uddannelsen får man en grundlæggende forståelse af kroppens funktioner på celleplan. Det kan fx være, hvordan proteiner nedbryder stoffer i kroppen.

I afsnittet forklarer Emil uddannelsens opbygning og nævner, at man har fag inden for både organisk kemi, statistik og programmering. På studiet kommer du også til at have praktisk arbejde i laboratoriet.

Emil fortæller dertil om det sociale miljø på studiet. Og hvis du godt kan lide alt fra fester til strikkeklubber til musikquizzer, så kan du finde det i studiebaren. Men der er også revyen og studiecaféen, hvor du kan få dit sociale behov dækket.

På biokemi kan man vælge en generel profil inden for biokemi eller specialisere sig i bioinformatik, hvilket Emil har gjort. Han drømmer nemlig om at arbejde med den computerbaserede del af biokemi og store datasæt.

Uddannelsen åbner dog mange forskellige døre, og man kan fx ende med at arbejde inden for fødevare- eller lægemiddelindustrien eller som forsker.

Lyt med og bliv klogere på biokemi på KU.

NB: Fra i dag d. 19. juni går podcasten på sommerferie, men vi vender stærkt tilbage d. 31. juli med nye afsnit.

Helena har netop færdiggjort sin bachelor i musikvidenskab. Ifølge hende har studiet lært hende at analysere og forstå musik på et dybere niveau. I afsnittet fortæller hun om, hvordan hun lidt tilfældigt havnede på uddannelsen, men endte med at elske studiets faglige indhold og sociale miljø.

Hun fortæller også om musikvidenskabs opbygning, som bl.a. indeholder obligatoriske fag om musikteori, kulturteori og musikhistorie. Der er dog også en stor mængde valgfrihed og nogle praktiske fag, hvor man skal lære at spille instrumenter og lede et kor.

Helena fortæller også om det stærke sociale sammenhold på studiet, hvor en stor del af det foregår i Roland Bar. Derudover kommer hun ind på de forskellige jobmuligheder. Man kan bl.a. arbejde hos pladeselskaber, med undervisning eller kulturformidling, når man har studeret musikvidenskab.

Lyt med og bliv klogere på musikvidenskab på KU.

Kathrine læser husdyrvidenskab på 4. semester. På uddannelsen lærer man bl.a. om dyrevelfærd, og hvordan man undgår sygdomme hos dyr, som mennesker passer på.

I afsnittet fortæller Kathrine også om, hvordan studiet både har en praktisk og teoretisk dimension. Her lærer man om alt fra cellebiologi, bæredygtighed og etik, og samtidig kommer man til at dissekere en kat.

Kathrine fortæller også om, hvordan hun oplever et stærkt fællesskab på tværs af de uddannelser, som deler campus. Derudover løfter Kathrine sløret for de forskellige fremtidsmuligheder, som studiet kan føre til.

Lyt med og bliv klogere på husdyrvidenskab på KU.

Bemærk: 2023 er sidste år, hvor du kan blive optaget på bacheloren i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Bacheloren i husdyrvidenskab flytter nemlig til Århus Universitet fra 2024.

I 2027 vil kandidaten i husdyrvidenskab også rykke til Århus Universitet. Den sidste studiestart på kandidaten ved Københavns Universitet bliver altså i september 2026.

Albert læser matematik på 4. semester. Ifølge Albert bliver man specialist i at løse problemer ved hjælp af logisk tænkning. I afsnittet fortæller han om sin vej til studiet og om, hvordan det var at starte og skulle vænne sig til en ny hverdag.

Albert fortæller også om studiets opbygning, som rummer en stor mængde valgfrihed. Man kan fx specialisere sig inden for ren matematik, statistik eller vælge en gymnasierettet profil.

I afsnittet kan du også høre om det sociale miljø på matematikstudiet. Her kan man engagere sig i studiets revy, galla, fredagsbar eller det matematiske fagråd.

Lyt med og bliv klogere på matematik på KU.

Alma læser antropologi på 2. semester. Uddannelsen fokuserer på mennesker og kulturforståelse. Her lærer man om fænomener relateret til det samfund, vi lever i. I afsnittet fortæller Alma om, hvordan man allerede fra første semester får lov til at komme ud i den virkelige verden for at lave feltarbejde - og på tredje semester arbejder man i grupper om et længerevarende feltarbejde.

I afsnittet giver Alma også et indblik i det sociale liv. Allerede under introforløbet bliver der dannet et stærkt socialt sammenhold på årgangen. Til hverdag kan man bl.a. engagere sig i caféen og fredagsbaren Katten, i fagrådet eller i festudvalget.

Antropologi er ifølge Alma en bred uddannelse, der åbner døre til forskellige karrieremuligheder såsom forsker, konsulent, HR-medarbejder eller noget helt fjerde.

Lyt med og bliv klogere på antropologi på KU.